Gårsdagens loppefund

Ud over at min far fandt de to indskudsborde til mig, som jeg viste frem i indlægget i går, fandt jeg selv 2 ældre svampebøger og 11 laminat smørbrikker. Jeg købte nogle til Mette for nogle år siden, og forelskede mig i dem selv. Så det var en fornøjelse at kunne tage 11 med hjem til en pris på bare 20 kroner.

I forhold til fangsten på samme loppemarked sidste år, var dagens høst meget begrænset. Sidste år endte jeg med at fylde det meste af bilen med den fineste og meget billige teak kommode, som min far fik fundet til mig. Indlægget kan ses her.

Genbrugsprojekt: Musselmalet bord (del 1)


Min far overraskede mig, da vi var på loppemarked i formiddag. Han påstod ellers, at der ingen indskudsborde var i møbelhallen. Men da vi igen holdt i indkørslen var det pludselig nødvendigt, at jeg åbnede bagagerummet...

Vejret tillod, at vi sammen med meget nysgerrige Monty kunne banke de gamle fliser af og vaske bordene ned. Næste skridt er at få dem malet hvide, så de er klar til at få et nyt lag mosaik af musselmalede kagetallerkener. Jeg påtænker at skære en firkantet "flise" ud af hver kagetallerken. Pt. er der dog kun skårede tallerkener nok til det mindste indskudsbord. Så jeg må jagte nogle flere i storskraldsbunkerne, hvor jeg hele 2 gange (se indlæggene her og her) har været heldig!

Lige det man ønskede at finde!

Jeg har en tilståelse! Jeg måtte lige forbi en gang storskrald og snuse her forleden. Som jeg skrev om tilbage i juli, samler jeg skårede musselmalede tallerkener, så jeg forhåbentlig kan lave mig et lille sofabord med porcelænsmosaik. Siden da har jeg anskaffet mig en lille samling miniaturekaktusser, som jeg på sigt vil have "anrettet" i små mussemalede kopper.

Jagten på skårede musselmalede tallerkener og intakte kopper er derfor i fuld gang. Og se nu engang hvad jeg fandt sat ud til skrald i tirsdags: 1 intakt musselmalet kop, hele 6 musselmalede kagetallerkener og en musselmalet mælkekande. Mere af den slags fund, tak!

Fra loppe- til svampejagt

Med udsigt til en hel dag fri fra universitet og arbejde, planlagde jeg i går, at dagen i dag skulle gå med loppejagt i de lokale genbrugsbutikker. Men da vejret blev fantastisk og Tamra havde postet bileder af kantareller i bunkevis, blev loppe- til svampejagt. Jeg har aldrig forsøgt mig før af en eller anden grund, men i år skulle det være!

Op til jagten var jeg overbevist om, at det ikke var muligt at finde dem i skovstykkerne omkring min bopæl, men jeg tog fejl! Utroligt nok lykkedes det mig at finde en god portion i løbet af bare et par timer. Begynderheld var der nok tale om, da jeg fandt den ovenfor viste kæmpe-kantarel som første svamp. Herefter måtte jeg dog nøjes med at kravle rundt under træer efter en hel del små eksemplarer, som dog med garanti også kommer til at smage godt.

Svampene på billederne nedenfor lod jeg pænt blive i skoven. Deres art og grad af giftighed er jeg ikke bekendt med, men fine var de!






En hjælpende hånd til oprydningen

Familiejournalen tilbyder i denne uges tillægsmagasin en hjælpende hånd (i form af en guide) til oprydningen på loftet og i pulterkammeret. Med alle de sager som bliver nævnt som gemme-ting, tvivler jeg dog på, at målgruppen nogensinde får smidt noget som helst ud. Billederne er dog rigtig fine - kan man få for meget Lotus?

Hvorfor er sættekasser (næsten) altid knækket samme sted?

Der kørte engang et radioprogram, som forsøgte at opklare en masse ting, som både værter og seere havde undret sig over. Eksempelvis hvorfor der ikke fandtes M&M's i en bestemt farve. Jeg husker desværre hverken farven på de omtalte M&M's eller radioprogrammets navn. Selv har jeg undret mig over en ting vedrørende sættekasser af den gamle slags.



Selvom jeg ikke kan betegnes som en der ligefrem står og mangler en sættekasse (tjek indlægshistorikken og find billeder af i hvert fald de første 5 jeg har ejerskab over), tager jeg ofte mig selv i at søge i retning mod større eksemplarer på diverse loppemarkeder. I den forbindelse har det ofte undret mig, hvorfor træskillevæggen placeret omkring nogle af de større rum tilnærmelsesvis altid er knækket midt over på de større sættekasser, selv på sættekasserne som ellers er i rigtig fin stand.

Hvordan træskillevæggen er knækket forstår jeg godt. Måden den er fastgjort på gør, at den vil tryk med stor sandsynlighed vil knække næsten præcis midt over. Men hvorfor altid lige netop skillevæggen med den nævnte placering? Findes der en "standard" for, hvilken slags værktøj eller hvilken type "sætte-bogstaver" som oprindeligt skulle placeres i bestemte rum? Kan dette have forsaget skaderne på de ellers fine sættekasser?

Selv har jeg lige fået foræret din fineste, fine store sættekasse til samlingen af en venindes forældre. Min andre sættekasser har jeg malet og tapetseret. Men denne får lov at blive som den er. Jeg tænker den vil gøre sig fint til min beskedne samling af Legofigurer - jeg måtte bare lige prøve at sætte et par stykker i den.