Historien om et boomerang-barn

Jeg har så mange ideer, projekter og genstande, som jeg gerne vil skrive om og vise frem på bloggen - lige som før i tiden, hvor jeg, fordi jeg ikke kunne lade være, postede op til flere indlæg hver dag. Det er bare som om, at intet af det spiller, når man bor i flyttekasser i sit barndomsværelse som snart 24-årig og har gjort det i snart 1,5 år!

Efter et års studier i på Syddansk Universitet og en tilværelse i en lejet lejlighed i Odense kunne jeg ikke mere. Studiet var ikke helt mig, jeg følte mig alene i byen og valgte derfor at flytte retur til Sjælland, familie, venner og gode jobs. Medierelaterede jobs i Odense er virkelig en mangelvare, det var helt umuligt at komme til fadet.

Jeg var heldig at kunne flytte mit studie til Københavns Universitet. Senere har jeg endda været så heldig, at jeg har kunne kvalificere mig til at blive optaget på kandidatuddannelsen i Film- og Medievidenskab på selvsamme universitet. Et rigtig fint studiejob har jeg også fået tiltusket mig hos Naturstyrelsen. Mit gamle værelse hos far og mor stod belejligt tomt, så det fik jeg lov at genindtage et par måneder, til jeg fandt min drømmelejlighed. At finde den i Hillerød, som jeg har lovet mig selv aldrig at flytte fra igen, er en anden sag.

1,5 år har jeg kigget nu - i torsdags var der bid! Den smukkeste lejlighed med det fineste gamle teaktræskøkken, vinduer egnet til ophæng af gammel juletræspynt af glas og vægge klar til opsætning af tallerkenrække og københavnerskab. Alt var klar til et køb indtil i formiddags 3 timer før fremvisningen. Nu er lejligheden solgt til anden side og det snart 24-årige boomerang-barns boligdrømme pakket ned i flyttekasser igen...

Ned i flyttekasserne ryger også mine loppefund fra i går, som jeg fik vist frem på Instagram. De kunne ellers med garanti have taget sig fint ud i et teaktræskøkken! Æv!

Nye jagtmarker (loppeedition)




Jeg har udnyttet sommerferien på at søge længere nordpå i jagten på lopper. Hver en lille biks eller hvert et loppemarked i og omkring Helsingborg er med min veninde og hendes gæstfri familie blevet gennemsøgt.

Forbavsende nok kom jeg ikke hjem med 10 poser loppefund. Hvad jeg nærmest fortryder ikke kom med hjem, var alle de fine gamle svenske mumibøger. Se bare billederne...

Om det der skulle være Paradis i solen, i Søborg

Min søster og vores to fælles veninder stiftede i går en form for madklub. Vi skal mødes hos hinanden og overraske med lækker mad og alternative aktiviteter - og selvfølgelig konkurrerer lidt indbyrdes om standarden.

I går var vi på sightseeing i Søborg. Her fik jeg på elegant vis indsneget et besøg i en rodebutik af en genbrugsforretning. Desværre gemte der sig intet guld. På vejen hjem fra turen blev vi enige om at spise is på Paradis Is på Søborg Hovedgade... noget vi helt sikkert ikke gør igen!

I et par og tyve graders varme stod i den tid vi var på stedet - over et kvarter - butikkens is-base "fremstillet af frisk mælk og fløde" i fuld sol på gaden mellem cafebordene. Ingen gjorde tegn til at fjerne den mens vi var på besøg - kun et par pakker blev båret frem og tilbage mellem en sort kassevogn og så pallen på billedet.

I butikken fik vi købt flydende is og kommenterede isens konsistens og temperatur. Af ekspedienten blev vi oplyst, at kølemaskinen ikke havde virket i over en time. Som resultat heraf var isen nærmest lunken og halvt flydende, tyndere end softice. Manden før os i køen købte en stor isvaffel - isen rendte bogstavelig talt fra ham ud gennem vaflens spids fra det sekund han satte sig i på en cafestol.

Ingen af os er blevet syge af at spise isen, ret skal være ret, men vi er skuffede over den manglende kvalitet og at man gambler med fødesikkerheden på den måde! Så vi har klaget til Paradis og er ellers færdige med Paradis Is i Søborg... bare tilbehagelig orientering.

Græsset var ikke grønnere på Instagram

Afsløret... Jeg har flirtet med Instagram i de sidste uger - på bekostning af bloggen! Og jo, det er meget nemmere og hurtigere at uploade fine billeder end at lave et blogindlæg. Allerede efter et par dage var jeg ved at gå "synes godt om amok" på diverse profiler, uddelte røde hjerter her og der. Gu' er det da afhængighedsskabende. Men det dækker ikke mit behov, jeg har savnet min blog, andre blogs og jer, har jeg!

Da jeg læste Medievidenskab på Syddansk Universitet læste jeg meget om bloggeres intentioner med at blogge og om blogbrugeres reelle brug af blogindhold. Hvordan ønsker bloggere, at deres indhold bliver brugt: skal det blot ses og nå bredt ud (kaldet downloading - når det ses af læsere), skal det skabe debat eller helst føre til handling?

Jeg er kommet frem til, at brugerskabt Instagram-indhold mest er downloading og hermed 'se og glem' for mig. Jeg får set hundredvis af billeder i mit feed, kun reageret på meget få med en hurtig kommentar eller bedst af alt et hjerte "synes godt om" - så kan man da se, at jeg trods alt har set billedet. Det jeg på Instagram har brugt længst tid på, er købet af den fine Ethel von Horn bakke på billedet ovenfor.

Med blogindhold er det anderledes for mig. Jeg læser indhold, tænker over indhold, handler ud fra indhold og føler på en eller anden måde en tilnærmelsesvis ikke medieret relation til bloggeren. Måske fordi der er så mange skrevne ord knyttet til hvert indlæg og til personen der skriver bloggen. Denne relation oplever jeg ikke via Instagram på samme måde.

Indgangsvinklerne og holdningerne til blogging er mange og individuelle. Hvad jeg tænker og tolker er med garanti meget anderledes end andres tanker og tolkninger. Men nu er det jo mig der "driver" butikken her (heldigvis). Og jeg har lyst til at fortsætte, selvom mange kalder bloggen som medie for død!

Så her har I mig tilbage - græsset var ikke grønnere på Instagram!

Til guldfuglen


Guldpungen til den fødte vinder, guldfuglen eller slikmunden er at finde på salgssiden nu!

Et nyt kapitel

Min lille bitte kaktus som ellers ikke syner af meget har gennem de sidste uger overrasket med 4 blomster større end den selv. I onsdags stod der pludselig to søde kvinder uden for min dør med to store flotte kaktusser mere til min samling. De mente at det skulle fejres, at jeg var blevet færdig med min bachelor i Medievidenskab. Hvor blev jeg glad!

Bedre bliver det ikke af, at der nu er sommerferie de næste mange uger. Jeg skal godt nok arbejde fuldtid i hverdagene, men bare det, at man ikke skal tænke på skole, når man har fri, er en kæmpe gevinst - også for bloggen!

Pr. 1. september går det dog løs igen, denne gang med en kandidat i Film- og Medievidenskab. Men det er først om flere måneder!